Det retfærdige og det fornuftige

Der er mange gode grunde til at beskatte banker, spekulanter, store virksomheder og velhavere. Det er ifølge sagens natur her de store penge er at hente, og ligesom det er et hævdvundet princip at forureneren betaler, således synes det også rimeligt at de kapitalejere, der bragte os ud i den økonomiske krise (og blev hjulpet af staten), giver et pænt bidrag til den fælles kasse. Men det bliver ikke i denne omgang, hvor RV har formået at veto’e bank- og millionærskat, samtidig med at topskatten synes at blive lempet.

Men er det muligt at beskatte Overdanmark, uden samtidig at smadre landets og dermed almindelige menneskers økonomi?

Nej, svarede borgerlige politikere i valgkampen. Typisk under en debat i DR2, hvor en virksomhed tænkte på at flytte udenlands grundet skatterne; Anders Samuelson mente at Johanne her blev ramt af virkeligheden med ’80 km i timen’, fordi hun ikke ville sænke skatten for virksomheder. Konsekvensen ville være højere ledighed.

Man kan mene at det er uretfærdigt at arbejdsfrie indkomster – hvilket kapitalindkomster pr. definition er – i stigende omfang fritages for beskatning, og at det overlades til lønmodtagerne at betale gildet. Skatten på kapitalindkomster, herunder selskabsbeskatningen, er faldet gennem mange år i hele den vestlige verden. Dette har været en væsentlig faktor bag den stigende ulighed, men hvis det nu i sidste instans er til gavn for menigmand, så er DI’s aktuelle forslag om en nedsættelse af selskabsskatten fra 25 til 15% og en reduktion af reallønnen da meget fornuftige?

Der er ikke noget usædvanlig i, at det uretfærdige er det fornuftige.

Det er alt andet lige godt for slaven, hvis slaveejeren har gode økonomiske vilkår. Så bliver der råd til at tætne slavens hytte.

Men kan man ikke også argumentere, at det er godt for landets økonomi, hvis de fleste almindelige mennesker har en god økonomi? Det mente Keynes. Han sagde at selv om en god løn umiddelbart er til skade for virksomheden, fordi omkostningerne bliver høje, er det lønmodtagerne, der driver økonomien gennem deres efterspørgsel, og det kræver en rimelig løn. I dag halter det argument noget, fordi halvdelen af den danske efterspørgsel retter sig mod importvarer; anderledes udtrykt kræver den keynesianske mekanisme international samordning, fx indenfor EU.

Tilbage til skatten: Er det faktisk asocialt at beskatte de rige?

Lad os først se på selskabsskatten, der er faldet overalt i hvad nogen har kaldt et ‘kapløb mod bunden’.

Hvis vi ser bort fra at mange multinationale selskaber ikke betaler skat, så giver det sig selv, at højere dansk beskatning vil få nogle selskaber til at flytte udenlands, med stigende ledighed som resultat. Den indlysende løsning på det problem er en fælles skattesats i EU. Det ville give ens konkurrencevilkår, hvilket normalt hyldes – og påberåbes, når det forklares lønmodtagerne at deres løn ikke må stige mere end i udlandet – men mærkeligt nok ikke i dette tilfælde. Jeg har i hvert fald ikke hørt argumentet fra borgerlige politikere. Og intet er sket i EU.

Så er der ‘de rødes’ forslag om en bankskat.

Det mente Thomas Danielsen fra Venstre var en dårlig idé, fordi en sådan afgift vil blive væltet over på kunderne. Et vidunderligt eksempel på ideologi: Bankernes særinteresser varetages med henvisning til almeninteressen. Det er selvfølgelig rigtigt at kun noget af afgiften bæres gennem indhug i profitten, men det skyldes især de næsten monopolagtige tilstande i banksektoren. Så Danielsen’s bekymring kan afhjælpes ved at opsplitte Danske Bank – der sidder på 50% af markedet – i 10 mindre banker. Men det er nok for meget forlangt, at Venstre skal svigte kapitalens interesser til fordel for markedskonkurrence.

Videre er der den minimale skat på spekulative transaktioner, som SD/SF og nu også EU Kommissionen foreslår.

Kan der mobiliseres argumenter herimod? Det er vel rimeligt at finanskapitalen betaler en lille kompensation for de ulykker, den har forårsaget. Og fornuftigt at spekulanterne bremses lidt. Men nej: Dels vil det flytte kapitalmarkedet ud af Danmark hhv. EU, dels forvrides og hæmmes det marked (der hvert andet år bringer realøkonomien tæt på afgrunden).

Konklusionen er at der er noget, vi kan gøre i Danmark for via skatten at bekæmpe den stigende ulighed. Men så længe kapitalen er fri og ureguleret, kan den besvare indgreb med flytning til mere profitable græsgange, med skadelig virkning for den almene økonomi. Hvis den røde del af oppositionen for alvor vil have et mere retfærdigt samfund, må den foreslå en begyndende ændring fra kapitalistiske til demokratisk styring af økonomien, som Besæt Wall Street bevægelsen nu kæmper for i USA. Og den må lægge meget mere vægt på at arbejde internationalt, især i EU, for regler for kapitalen.

Således at det retfærdige kan blive det fornuftige.

Kommentaren blev bragt i Information d. 10/10 2011.

 

 

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Dansk debat, Dansk politisk økonomi og tagget , , . Bogmærk permalinket.