SD og SF har foreslået indgreb mod ekstremistisk sprogbrug i netdebatten.
Det er en forkert vej at gå. Lyt til det norske budskab om mere demokrati, mere ytringsfrihed, mere tolerance. Hate speach skal imødegås med behersket sprogbrug, og
vilde påstande såsom at muslimerne har myrdet 300 millioner europæere (Breivik) med konkret, dokumenteret tilbagevisning.
Helle Thorning og Villy Søvndal bør imødegå fremmedfjendskheden og islamofobien, når disse holdninger udtrykkes af Dansk Folkeparti og Venstre.
Men hvor var SD og SF, da Pia Kjærsgaard satte lighedstegn mellem Islam og Islamisme, altså mellem en religion og dens ekstremistiske udtryk, hvorved undertrykkelse og forfølgelse af Islam blev legitimeret? Eller da integrationsminister Søren Pind tog afstand fra integration og i stedet gik ind for assimilation, hvilket er udtryk for en totalitær og undertrykkende tankegang om, at de andre skal blive som os?
Højrepopulismen har bredt sig, fordi den ikke har fået nok modstand.
Derfor er grænsen for, hvad ‘man kan sige’, blevet udvidet år for år. Højrepopulisterne har fået lov til at vende verden på hovedet, så aggressionen rettes mod ofrene
for den tiltagende hetz mod vore muslimske medborgere. Sørine Gotfredsen har selvfølgelig ret i, at det er multikulturalismen – dermed en muslimsk tilstedeværelse i Europa – der ligger bag Breiviks had, men heraf slutter hun at vi må gøre op med
multikulturalismen, altså opfylde Breiviks og højrepopulisternes ønsker. Så forsvinder hadet ganske rigtigt, – ligesom det tyske ‘jødespørgsmål’ i 30erne kunne have været løst ved at smide alle jøder ud.
For nogle måneder siden opfordrede Poul Nyrup – formand for de europæiske socialdemokrater – til et opgør med højrepopulismen. De danske socialdemokrater var ikke interesseret og Emilie Turunen (SF-medlem af Europaparlamentet) tog udtrykkeligt afstand. Det passer jo ikke sammen med den analyse, der lyder at man har tabt tre valg på udlændingespørgsmålet, så derfor skal det emne lægges dødt. Det er sket gennem Sass-doktrinen iflg. hvilken der ikke må være 5 mm forskel mellem SD’s og VK’s
udlændingepolitik (og regeringens politik er støt og roligt skredet i retning af Danske Folkepartis holdninger). Samtidig har SF fulgt en ‘tavshedens politik’ på området, fordi der ikke må være uenighed med socialdemokraterne (se http://www.information.dk/251377)
Den politik går ikke længere.
Fremmedfjendskheden kan ikke ties ihjel, og den kan slet ikke
bekæmpes ved at man tilpasser sine holdninger. SD og SF må vælge
mellem højrepopulisme og multikulturalisme.
Et opgør med højrepopulismen er den
eneste anstændige politik. Hertil kommer at der efter den norske
massakre formentlig er stemmer i en mere human udlændingepolitik, i
hvert er fald er Stoltenbergs Arbejderparti gået 10% frem. Kan det
ikke lokke?
Bragt på modkraft.dk august 2011.