Grækenland: Fra nederlag til triumf for Grækenland og venstrefløjen?

Tingene går hurtigt i vore dage.

Mandag morgen, da Tsipras havde accepteret aftalen med Trojkaen, var vi alle stort set enige: Dette var et monumentalt nederlag for Grækenland og den europæiske venstrefløj, der havde investeret så meget i Syriza, kunne godt lukke og slukke de næste fem år.

I dag, torsdag, er der noget der tyder på, at vi tog fejl. Big Time.

Næsten alt, hvad der kan krybe og gå af økonomer, også mainstream, er enige om at aftalen er umulig. Den skærper den græske recession, så tilbagebetaling bliver endnu mere umulig. IMF skar igennem og sagde, at det eneste håb for Grækenland OG kreditorerne var en real nedskrivning af gælden, evt. i form af at tilbagebetalingen udsættes 30 år. Og Schäuble viser sig at være enig, en nedskrivning kan blot ikke lade sig gøre juridisk, som han utroværdigt siger. Men pointen er altså at han ikke tror på aftalen. Han foretrækker Grexit, men det ville franskmændene altså ikke, og når han ikke kunne får Grexit, skulle aftalen være så hård og brutal, selv om det betyder at den ikke giver økonomisk mening.

Anderledes udtrykt: Der er argumenter for Grexit, og der er argumenter for at give Grækenland en fremtid indenfor Euro-zonen, men der er ingen argumenter for det nuværende misk-mask.

Så er der den politiske dimension.

Også Tsipras har sagt, at han ikke tror på aftalen, eftersom den vil lede dybere ned i krisen. Hvordan er sådanne udtalelser forenelige med Trojkaens ønske om at genopbygge ‘tillid’ som det allervigtigste?

Men det centrale er naturligvis at tyskernes afstraffelse af Grækenland ser ud til at være alle tiders boomerang, der nu rammer Merkel i solar plexus. Det var simpelthen for meget. Alt for meget. Det tog mere end 10 år før Versailles traktatens idioti ramte englænderne og franskmændene, men i vore dage flyver boomeranger åbenbart meget hurtigere. Habermas har i dag skrevet at generationers arbejde med at genopbygge tilliden til tyskerne som ræsononable og fundamentalt godhjertede er blevet spildt på én nat. Som jeg fornemmer det, er der et mega outcry langt ud over venstrefløjen over tyskernes opførsel. Hvem snakker i dag om de umoralske grækere, der ikke vil betale lån tilbage? Ud over de hjernedøde danske journalister, kommentatorer og bankfolk?

Måske tager jeg fejl. Måske går alt dette over. Måske er vi snart tilbage til business as usual, hvor pengene – læs: tyskerne – bestemmer, også over opinionen.

Men måske er den græske affære et vendepunkt i kampen mod nyliberalisme og nedskæringspolitik. På en måde som vi slet ikke kunne tænke i mandags. Måske var Tsipras klogere end alle os andre?

Dette indlæg blev udgivet i Andre lande, udenrigspolitik, krig, Debat om Europa og EU, Den økonomiske krise. Bogmærk permalinket.