Sådan er logikken hos Hylleberg og Rossen (kronikken den 11. oktober), når de monotont hvad med at variere til molotovcoctails engang imellem identificerer »antiglobalisterne« med brostenskastere. Skønt disse ved f.eks. demonstrationen i Genova udgjorde cirka en procent af demonstranterne. Dette véd Informations læsere godt, så derfor tror jeg det var et fejlskøn at kronikken ikke blev sendt til Jyllands-Posten.
Dernæst kommer vi til gåseøjnene ovenfor. I slutningen af kronikken går det op for skribenterne at »antiglobalister« vel også må være mod kulturel globalisering, herunder Internettet. Problemet er at »anti-globalisterne« faktisk begejstret bruger nævnte net, samtidig med at ATTAC og Seattle-bevægelsen om noget er udtryk for internationalisme eller globalisering (fra neden).
Her synes jeg kronikørerne skulle være stoppet op og spurgt sig selv om præmissen for kronikken at dem de argumenterer imod er imod globalisering egentlig er holdbar. Det er den ikke. For eksempel er ATTAC alene imod at det er de store finansfonde og de multinationale selskaber, der styrer og profiterer af denne globalisering. Man kan jo godt kan være imod pesticid-mælk uden at være mod mælk som sådan.
Ordet »anti-globalisering« udbredes af vore modstandere, fordi vi dermed stemples som nationalister og gammeldags. ATTAC maner ikke til kamp mod globalisering, men mod nyliberalisme.
Så kommer vi omsider til sagen.
Kronikørerne skriver at mange af lederne i den fattige verden er korrupte.
Derfor anbefaler de at den fattige verden helt fratages politisk indflydelse: Afrika skal sættes under administration og disse lande skal ikke have mere indflydelse i f.eks. IMF.
Denne paternalistiske verdensorden kunne måske forsvares, hvis det ikke var fordi selvsamme internationale organisationer gennem en årrække har påtvunget disse lande nogle strukturtilpasningsreformer, hvis formål just var at nedskære udgifterne til uddannelse og sundhed, således at disse lande kunne få råd til at sende renter og afdrag til kreditorerne i Nord.
Så når kronikørerne beklager sig over at landene ikke bruger 20 procent af BNP på den sociale sektor, som Det Sociale Topmøde i København anbefalede, skulle de måske omadressere beklagelsen?
Men det er da rigtigt at mange af den fattige verdens ledere er lige så korrupte som Berlusconi eller Chirac. Man kan så lægge vægt på én af to sammenhænge: At landene er fattige fordi lederne er korrupte.
Det er standardverdensbilledet i de rige landes medier: At vi er de gode, mens de andre er slyngler eller i bedste fald uoplyste. Det er Hylleberg og Rossens verdensbillede.
Men så synes jeg de skulle stille sig det kritiske spørgsmål, hvorfor de er blevet så onde og dumme? De kan jo ikke altid have været sådan, for det ville gøre kronikørerne til racister, og det er de klart alt for pæne til at være.
Måske er lederne korrupte fordi landene er fattige (og at krigene i Afrika udspringer af desperat fattigdom)? Selv tror jeg at denne sammenhæng er mere fundamental. Det tilsiger en anden økonomisk verdensorden og ikke en anden politisk verdensorden, hvor de fattige fratages endog den minimale indflydelse, de har i dag.