Alt tyder på at oppositionen får flertal efter næste valg, intet på at det bliver rent rødt flertal.
De Radikale vil pege på Helle Thorning, men reelt placere sig mellem de to fløje. Væk med blokpolitik, ind med det samarbejdende folkestyre. Oversat: Vi – de Radikale – skal bestemme en masse.
En ny regering får dermed en højst usikker sejlads.
Hvad kan der gøres?
Eneste chance for stabilitet er at Helle Thorning nu gør det, som hun skulle have gjort for et par år siden, nemlig indkalde oppositionens fire partier til møde, servere kaffe og så sige: ” Tak fordi I peger på mig. Lad os nu aftale grundtrækkene i en kommende regerings politik. Vi véd godt at vi ikke kan få ren S-SF politik. Hvad vil I – Radikale og EL – have?”
Det var arrogant og – værre – dårligt politisk håndværk, dengang Helle Thorning sagde, at der ikke kunne rokkes et komma i hvad S og SF blev enige om. Intet parti med a) selvrespekt og b) alternative muligheder, ville finde sig i det. De manglende kommaændringer vender nu tilbage som en boomerang i nakken på Helle Thorning: Efter et valg kan der ikke rokkes et komma i efterlønsforliget mellem VKO og R, sagde Vestager.
Kan det nås endnu? Svært, men nødvendigt.
Efterlønnen er formentlig tabt, men der er andet i verden. SF kan passende optræde som den ærlige mægler. De Radikale får et begyndende opgør med den fremmedfjendske udlændingepolitik, med militariseringen af udenrigspolitikken og med undergravningen af retsstaten; til gengæld må de æde en mere rød økonomisk politik.At det tilfældigvis harmonerer med ægte SF-værdier er jo ingen skade til.
Så er der opgøret med skattestoppet, hvis fornemste juvel var fastfrysningen af ejendomsbeskatnigen.
Denne fastfrysning er asocial, den var en vigtig grund til boligboblen og dens optøning er en sikker kilde til en masse dejlige penge til statskassen. Det må være muligt at finde en model, så almindelige boligejer ikke må gå fra hus og hjem, mens dyre boliger betaler noget mere. Radikale vil hæve boligbeskatningen og det ville SF også tidligere, indtil man accepterede fastfrysningen som en indrømmelse til S.
Under alle omstændigheder: Noget må gøres, ellers risikerer vi, at en valgsejr ikke rigtig kan bruges til noget.