Undskyld mig, men jeg forstår det ikke.
De tre frafaldne er skiftet fra SF til S, fordi de ikke kan stå inden for Vilhelmsens nye linie. Hvilken ny linie? Efter nogle pip med kritik af økonomiske modeller, hvor hun hurtigt blev sat på plads, bl.a. af Holger K., er hun blevet ’housetrained’ hurtigere end den hundehvalp, jeg fik som 9-årig. Samme Holger K. – formandens højre hånd – sad i maskinrummet, da den nylige ’vækstplan’ blev skruet sammen.
Dennes indhold var, for kort at repetere:
– massiv omfordeling fra kontanthjælpsmodtager og uddannelsessøgende til aktionærerne (selskabsskattelettelsen),
– massiv nedprioritering af den demokratiske sektor til fordel for den kapitalististisk, idet væksten i det offentlige sættes næsten i stå (0,4%), med alt for forudsigelige resultater for velfærden; i stedet skal den private sektor skal plejes, som Corydon umisforståeligt har sagt,
– en ’vækstpolitik’, hvor nedsættelse af selskabsskatten skaber 50 private job, som efter lidt fifleri med ADAM-modellen boostes til 600, hvilket også er ingenting. Desuden offentlige investeringer, der giver 2.000-3.000 jobs, – som samtidig mere end annuleres gennem nedskæring i kommunernes driftudgifter, hvilket koster 4.000 til 6.000 jobs. Hele herligheden finansieres af offentlige besparelser på 3 1/2 mia kr pr. år frem mod 2020, hvilket anslås at koste 6.000 til 8.000 jobs. (Se Henrik Herløv Lund: http://modkraft.dk/artikel/v%C3%A6kstplan-forkert-l%C3%B8sning-p%C3%A5-forkert-problem). Beskælftigelsesmæssigt set, kvæler man de ti fugle, man har i hånden, for at fodre dem til den ene, halvdøde fugl på taget.
Men det er jo nødvendigt, hedder det. Landet stander i våde og vi skal spare.
Sludder og vrøvl. Landet som sådan har en god økonomi, med pænt overskud på regnskabet med udlandet (betalingsbalancen). Og det offentliges finanser har det udmærket, ikke mindst fordi vi kan låne til næsten ingen rente, fordi kapital flygter fra Sydeuropa og byder sig til på vore breddegrader. Og hvis man ikke kan lide at staten låner, kan man blot beskatte nogle af de mange milliarder, som banker, selskaber og de rige svømmer rundt i og ikke véd hvad de skal bruge til (i hvert ikke til at oprette arbejdspladser).
Der er altså ingen problemer med at finansiere en ekspansiv finanspolitik, med et massivt løft til offentlige investeringer og offentligt forbrug (lærere, sygeplejersker, sosu’er osv.).
Det vil slå tre fluer med ét slag: Den fælles, demokratiske styrede del af økonomien vil blive styrket (og den kapitalistiske sektor svækket), velfærden vil sikres og forbedres, og endelig vil en udbygning af den offentlige sektor med statsgaranti give masser af jobs (mens man ved privat jobskabelse er nødt til at lokke/bestikke).
Det er altså en sådan job-, demokrati- og velfærdsdræbende ’vækstplan’, Holger K. har æren af at stå bag. Hvad kan Jesper Petersen og co ønske sig mere i retning af ’villighed til at tage ansvar’? Det er muligt at Anette Vilhelmsen har sukket på de indre linier, men hvad vi andre kan forholde os til er den politik, som den nye ledelse står bag. Og det er liberal og anti-keynesiansk politik af klareste vand. Politikken er iøvrigt også usolidarisk i et europæisk perspektiv, for det Sydeuropa sukker efter hos os, er den ekspansive politik, som de selv dårligt har råd til, for det vil bedre deres eksportmuligheder. Disse ville forøvrigt også fremmes, hvis den danske realløn voksede, for det vil bedre vor internationale købekraft, – og forringe vor konkurrenceevne (= forbedre Sydeuropas).
Alt i alt: Under Vilhelmsen føres der højrefløjspolitik, præcis som i Søvndals dage.
Ingen forandring. Og det bliver der heller ikke, før SF besinder sig, finder sin sjæl og går ud af den regering, der tvinger partiet til at gøre og sige de ting, som det inderst inde ikke mener.
Gå dog ud af den regering og kæmp sammen med Enhedslisten for en anden politik. Opskriften er simpel: Studér regeringens vækstplan grundigt – og gør så præcis det modsatte.
Bragt på modkraft.dk 21. marts 2013.