Så vidt jeg kan se, betyder ‘paradigmeskiftet’ to ting.
For det første skiftet fra integration til hjemsendelse. Ret beset annulleres hermed Socialdemokraternes begrundelse for partiets højredrejning i udlændingepolitikken, for begrundelsen var jo at vi ikke kan overkomme at integrere alt for mange udlændinge/flygtninge, dvs. målet var integration, ikke hjemsendelse. Ved at stemme for ‘paradigmeskiftet’ stemte partiet imod sin hidtidige udlændingepolitik. For enden af det skift finder vi Paludan, der vil udvise hundredetusinder af muslimer.
For det andet er ‘paradigmeskiftet’ tvetydigt, når det kommer til nedsættelsen af ydelserne med 1.000-2.000 kr, for det synes – i Lars Løkkes udlægning, da han udskrev valget – at have to mål. Reduktionen af ydelserne skal dels afskrække potentielle asylansøgere og måske tilskynde herboende flygtninge til at rejse hjem; det er i overensstemmelse med hjemsendelsesideologien. Men reduktionen skal også – stadig iflg. Lars Løkke – tilskynde udlændinge til at komme ud på arbejdsmarkedet; det er i overensstemmelse med den gamle integrationsideologi (om nogle af disse mål opnås ved fattiggørelse er så en anden sag).
På dette punkt er ‘paradigmeskiftet’ derfor i strid med sig selv. Det er måske den egentlige grund til at Socialdemokraterne vil sende denne reduktion i kommission, men en kommission kan ikke afklare om man skal satse på integration eller hjemsendelse.