Forslag til Fædrelandets Frelse

Det sker at man får en lys idé. Somme tider er den epokegørende. Således i dette tilfælde.

Som vi véd – regeringen har nemlig fortalt os det – er nedskæringer og besparelser ret beset en hjælp til de berørte.

Når dagpengenes værdi udhules og når dagpengeperioden reduceres, er det selvfølgelig ikke fordi man vil de arbejdsløse noget ondt. Tværtimod er det udtryk for ’barsk kærlighed’, hvor man tror på at folk med lidt incitamenter får selvrespekten tilbage og kommer op af sofaen. Det er kun nedladende mennesker, der kalder dem ’ofre’.

Når de sorte og brune skal leve af starthjælp, som man ikke kan leve af, så vil de tilsvarende oppe sig. Til gavn for sig selv og det danske samfund vil Mutter Muhammedaner rette ryggen, kaste sløret og snart være beskæftiget med hospitalsrengøring.

Og når kommunerne skal spare så og så mange milliarder, vil det fremme velfærden. Arbejdsgange vil blive rationaliseret, kuglepenne sparet, fedt skåret væk, så kommunen og dens borgere kan trives bedre. Nedskæringer er i virkeligheden opgraderinger.

Så var det at jeg fik min idé, som simpelthen består i at generalisere disse principper til hele det danske samfund.

Marginalskatterne bør sættes op, så de mere velstående betaler mere i skat, især af kapitalindkomster.

Umiddelbart er det naturligvis ikke så behageligt for de berørte – det må ærligt erkendes – men tænk på de dynamiske effekter! Jeg dømmer ikke, men nogle rige har måske slanget sig lidt vel meget på luftmadrassen i svømmepølen. Det bliver der mindre tid til nu, hvor der skal arbejdes for stadig at kunne have råd til tre biler. Straarup må løbe og tænke hurtigere, så bonussen kan følge med den højere skat, og folk der slet ikke arbejder i dag, men alene lever af renter og stigende aktiekurser, må ligesom andre arbejdsløse finde skovlen frem. Et kærligt skub til en mere værdig livsstil. En sådan skattestigning vil i øvrigt også være et vægtigt incitament til at blive en mere fornuftig forbruger, der økonomiserer med indkøbene, og det er jo godt for miljøet. Alt i alt et win-win-win forslag: Et mere værdigt liv for de rige, øget arbejdsudbud i landet og et bedre miljø.

Og så er der selskabsskatten, der over mange år er blevet skåret ned.

Det har tilladt mange virksomheder at falde hen i selvbehagelig sløvhed. Profitten – efter skat – skulle jo nok blive pæn under alle omstændigheder. Denne mentalitet må der gøres op med! Hæv skatten fra de nuværende 25% til fx 50% og det vil fungere som viagra for det danske erhvervsliv. Salgscheferne vil betragte markedsmulighederne med skærpet opmærksomhed, reklameafdelingen vil blive langt mere innovativ. Bløde sjæle vil protestere og måske tale om et hævntogt mod virksomhederne. De har intet forstået, for det er netop for at hjælpe disse at skatten skal sættes op! Effektiviteten, og med den profitten, vil stryge i vejret og Danmark vil vinde konkurrencen om den bedste konkurrenceevne i verden. Godt for selskaberne og godt for Danmark.

Følger man på denne måde regeringens udmærkede principper, er jeg sikker på at vi kan kaste ældrebyrden af vore skuldre, give baghjul til de billige polakker og kinesere, og i det hele taget leve lykkeligt til vore dages ende.

Offentliggjort i august 2010 i Kritik og kaos på www.modkraft.dk

Dette indlæg blev udgivet i Dansk debat og tagget . Bogmærk permalinket.