Nu da Anders Fogh måske/måske ikke er rykket mod midten – tvivlen er pointen – måske – har vi fået den borgerlige tænketank, CEPOS.
Det er glædeligt hvis vi nu kan få nogle bud på en principfast liberal politik. Jeg glæder mig til rapporter, der forsvarer den personlige frihed for ministermænd, tvangsaktiverede og dem under 24 år med forkerte kærester. Rapporter, der anbefaler opsplitning af Danske Bank og A.P.Møller i hver 10 selvstændige virksomheder, så vi kan få mindre kapitalmagt over markedet og mere konkurrence og usynlig hånd (på globalt plan er de store selskabers magt vokset fra 59% til 67% af verdenseksporten, så her som i Danmark går det den forkerte vej, liberalt set). Og måske rapporter, der argumenterer at vi skal fremme den åndelige frihed ved at afskaffe det afskyelige statssanktionerede monopol på information og viden (patenter).
Desværre er den første rapport skuffende (se www.cepos.dk).
For det første skal overførselsindkomster fremtidigt stige med priserne, ikke som i dag med lønningerne. De sidste stiger mere end de første, hvilket giver årlige stigninger i reallønnen. Men fremtidigt skal arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, pensionister og studerende altså undtages fra den almindelige velstandsfremgang.
For det andet skal mellem- og topskat afskaffes i løbet af 6 år. Altså massive skattelettelser for de bedrestillede.
Dette er højrepolitik, som vi har kendt den siden ældre stenalder. Der skal tages fra de fattige og gives til de rige.
For så vidt er alt klart. Uklarheden ligger i at reformen søges solgt som beskæftigelsespolitik, altså til fordel for den brede befolkning. 30.000 flere i arbejde skulle det give. Hvordan? Jo, de mere eller mindre udstødte vil nu blive pisket til at komme op af sofaen og søge arbejde, mens de mere velstående får et incitament til at ‘yde en ekstra indsats’, måske endda investere i arbejdspladser for andre. Det træffer sig nemlig så heldigt, at “jo flere, der melder sig på arbejdsmarkedet, jo mere stiger beskæftigelsen. Og forholdet er nogenlunde én til én” (Mads Lundby Hansen fra CEPOS i Information, d. 11/3 -05). Det ‘viser flere undersøgelser’, måske fra en nyliberal højborg som OECD. Men mange flere undersøgelser, som jeg er så heldig at være i besiddelse af, viser også at der er et ét til ét forhold mellem overklassepolitik og tesen om at arbejdsløshed er et individuelt, ikke et samfundsøkonomisk problem. Der er altid arbejdspladser nok, hvis folk bare gider skrive ansøgninger.
Rapporten er skuffende, fordi der ikke er noget nyt.
Hvorfor diskuterer man ikke det forhold, at filosofien – at de, der kravler, vil rejse sig, når de sparkes helt ned i mudderet – ikke har fungeret i forbindelse med starthjælpen? Og man glemmer at indregne, at når de rige får flere penge bruges de i vores globaliserede tidsalder snarere på spekulation i asiatiske værdipapirer end til investeringer i danske arbejdspladser, så derfor burde skattelettelser da følges op af kapitalkontrol. Med mindre, altså, formålet blot er at berige de rige. Endelig burde begrænsningerne af overførselsindkomsterne følges op med forslag om at smadre fagbevægelsen, så udbyderne af arbejde får muligheden for at konkurrere lønnen ned; ellers er der da ingen chance for øget beskæftigelse (men det kan selvfølgelig også være at den lavere købekraft som følge af lavere løn giver mindre beskæftigelse).
Men rapporten er især skuffende grundet den frygtsomme tone. Jeg mener: Tænketankens principfaste liberale ideologer, Ågerup og Peter Kurrild, er normalt ikke blege for at sige at liberal frihed kræver mindre offentlig sektor og væk med velfærdsstaten, og tanken er jo skabt af utilfredshed med Fogh’s uklarhed på disse punkter, så hvorfor de gentagne forsikringer om at forslaget ikke giver færre offentligt ansatte, før vi kommer til den omvendte Robin Hood? Fra en liberal vinkel er det da en god grund til at forkaste forslaget, hvis det ikke bringer os nærmere minimalstaten.
Derfor, CEPOS: Vi vil gerne spille bold op ad jer, men det kræver at I er en liberal mur. Må vi bede om innovative tanker og konsekvens!
Bragt 15. marts 2005 i www.kritiskdebat.dk.