En fortælling om skyld i coronaens tid.

Ligesom vi ikke kan tilgive muslimer, at de ikke drikker alkohol, kan vi ikke tilgive kineserne, at de så hurtigt og effektivt bekæmpede Corona virusen.

Især præsident Trump mangler tilgivelsens nådegave.

Tidligt i forløbet roste han faktisk – hvorfor kan hans folk ikke få klippet slettet fra nettet? – Kina for dets indsats; ligesom WHO gjorde. For hvis kineserne havde virusen under kontrol, var der jo ikke nogen grund til at USA skulle gøre noget. Og det var præcis, hvad Trump gjorde i de første mange uger. Altså ingenting. Og når alt kom til alt var virusen jo også blot en influenza. Så hvorfor risikere den amerikanske økonomi og dermed hans genvalg?

Nu er Trump så begravet i snart 100.000 dødsfald, og så er der brug for at redigere historien: Kina undertrykte oplysninger om epidemien, ja, måske måske havde de udviklet virusen for at ramme USA. Og WHO var i lommen på kineserne, fordi de (ligesom Trump) havde rost dem. Den eneste, der er helt uskyldig, er Trump selv. Der endda er så pro-aktiv, at han i et blegemiddel (som en Trump-støtte ville have promoveret) fandt kuren og endda – ifølge ham selv, så det skal nok være løgn – tager et anti-malaria middel (som lægerne advarer imod).

Denne ‘blame-shifting’ er nødvendig, hvis Trump skal have en chance for at vinde i november. Hvis sandheden kommer frem, nemlig at Trump grundet sin passivitet og manglende lederskab er den hovedansvarlige for den amerikanske katastrofe, er hans genvalg udelukket. Derfor vil han optrappe kampagnen mod Kina og WTO.

Forøvrigt har vi europæere også svært ved at tilgive kineserne, at de som næsten de eneste hjalp Italien, da det så sortest ud, og nu stiller milliarder til rådighed for en international indsats mod epidemien.

Kinesernes forbrydelse er, at de har udstillet det amerikanske lederskabs inkompetence og uansvarlighed, og de vestlige lederes manglende solidaritet. Mht. det sidste er den danske regering i en førerposition.

(Udgivet 3. juni på solidaritet.dk)

Dette indlæg blev udgivet i Andre lande, udenrigspolitik, krig, Dansk debat og tagget , , . Bogmærk permalinket.