Et andet eksempel på sproglig manipulation er sondringen mellem ‘udviklede lande’ og ‘udviklingslande’. Alle kan være enige om at de fattige lande skal blive rigere, men heri ligger ikke at de skal blive som os, dvs. overtage vores politisk-økonomiske system.
Det er imidlertid, hvad den nævnte sprogbrug indbegriber; vi er det ideal, som de skal nærme sig. Alternativt kan man mene at både rige og fattige lande er fejludviklede, vi på grund af overforbrug og miljøødelæggelse. Eller man kan lægge vægt på det ulige magtforhold mellem rige og fattige lande ved at betegne sidstnævnte som ‘afhængige’.
Det er ikke mærkeligt at tilhængere af det herskende globale system vælger en sprogbrug, der ikke sætter spørgsmålstegn ved vores kapitalistiske system, og som præsenterer de fattige lande som børn, der skal opdrages. Det er mere mærkeligt at mange kritikere har overtaget denne sprogbrug.
En fremmed hører ikke til
Dernæst et par eksempler fra Danmark.
For nogle år siden hørte jeg en SF’er argumentere passioneret for, at vi “skulle behandle de fremmede ordentligt”. Hun var ikke klar over at indhold og form modsagde hinanden, for ‘fremmede’ er nogen, der ikke hører til her. En ‘fremmed’ er en, som man – hvis høflig – giver en kop kaffe og så farvel.
Det var Ekstra Bladet, der gennem sin lange, infame kampagne for efterhånden mange år siden fik gjort denne sprogbrug gængs i Danmark. Flygtninge/indvandrere var nu placeret i en ny kategori, hvilket var den første betingelse for DF’s succes.
Historien har det efterskrift, at betegnelsen ‘de fremmede’ i dag høres sjældent. Desværre skyldes det næppe, at vi er blevet mere imødekommende, snarere at ordet er for bredt til at ramme dem, som skal rammes, nemlig muslimerne.
I politik er det vigtigt, hvad der siges, men det er måske lige så vigtigt, hvordan det siges. Derfor er det en dårlig idé at overtage modstandernes sprogbrug, for så har man tabt debatten, før den er begyndt.
Et andet eksempel er ordet ‘skattetryk’. Liberale foretrækker naturligvis den private frem for den offentlige sektor. Pengene ligger bedst i borgernes lommer, og når de hives op heraf for at finansiere den offentlige sektor er det noget negativt, ‘skattebyrde’ eller ‘skattetryk’. I overensstemmelse med dette ideal om en minimalstat indførte regeringen sit skattestop, som sigter mod at marginalisere den offentlige sektor (den skal vokse med 0,5 pct. af bruttonationalindkomsten, over for en forventet vækst i den privat sektor på omkring 3 pct.).
Fint nok, for det er konsekvent. Imidlertid er det ikke kun liberale, der taler om ‘skattetryk’. Jeg har hørt ordet komme ud af munden på utallige socialdemokrater, selv hos folk til venstre herfor dukker det op. Glemt er Viggo Kampmans slogan fra 60’erne: ‘Betal Deres skat med glæde’ (Kampmann var socialdemokratisk skatte- og senere statsminister). Her er skat ikke en privat byrde, men et bidrag til fællesskabet. Over for den liberale vision om et privat samfund står en vision om et solidarisk samfund, hvor offentlig rigdom prioriteres over den private. Sygehuse og skoler frem for flere biler.
Hos dele af S udtrykker skiftet i sprogbrug, at de er blevet omvendt til liberalismen, men hos andre er det ikke tilfældet. De værdsætter velfærdsstaten og ønsker at styrke den offentlige sektor, men det kan de ikke, lige så lidt som man kan erklære sin kærlighed til en kvinde, som man betegner som ‘tæve’.
Den første betingelse for en opposition, der udtrykker et virkeligt alternativ, er at Venstres ideologiske – sproglige – hegemoni brydes.
Nu da oppositionen – omsider, omsider – har fået en energisk leder (Villy Søvndal), var det måske på tide at blive mere offensiv, også på den sproglige front. Liberale præsenterer naturligvis modsætningen mellem privat og offentlig sektor som en modsætning mellem frihed (markedet) og tvang (staten). Her kunne venstrefløjen med fordel præcisere at den offentlige sektor faktisk er den demokratiske sektor, fordi den er underlagt Folketinget. Den lyder princippet ‘én person, én stemme’, mens vi i den private sektor har indflydelse efter tegnebogens tykkelse.