Jeg synes at det er meget fint at Information har taget initiativ til at skabe denne ramme omkring en dansk afdeling af Attac. I alt for mange år har neoliberalismen fået lov til at sætte dagsordenen.
For de fleste af os er det vel noget nyt at finde ud af, hvordan en sådan bevægelse organiseres og især hvor meget den kan/skal organiseres. Men det første må vel være at finde frem til de politiske rammer for vor aktivitet: Hvad er det vi vil? Her skal der være plads til en mængde forslag og politiske opfattelser, men jeg går ud fra at vi kan blive enige om at det skal være indenfor Attac’s idégrundlag. Det ville være snyd og bedrag, hvis Dansk Attac – eller hvad vi skal kalde det – går ind for synspunkter og strategier, som er i modstrid med den ‘platform’, som Attac blev dannet på og arbejder ud fra. Vi vil jo nok ikke blive sagsøgt for falsk varebetegnelse, men det er klart at det ville være uærligt.
Hvad er da Attac’s grundlag? I går lagde jeg et par centrale tekster ud i dette debatforum, og man kan læse mere på deres hjemmeside (www.attac.org); der er engelske og norske versioner. I kan altså checke om min sammenfatning nedenfor er rimelig.
Der er to grundlagsdokumenter, der så vidt jeg kan se er ligestillede (det første refererer til det andet).
Det første hedder ‘En international bevægelse for demokratisk kontrol med finansmarkeder og deres institutioner. For en samling af modstand mod neolibelismen’. Det understreges her at formålet er ‘at bekæmpe neoliberal politik og dens sociale og miljømæssige konsekvenser’. Både dokumentets titel og hele indhold gør det klart, at Attac er en international bevægelse; den har intet at gøre med national selvtilstrækkelighed, endsige nationalisme, og er for så vidt tilhænger af ‘globalisering’, vel at mærke forstået som globalt samarbejde mellem de forskellige folk og bevægelser (‘globalisering fra neden’). Derimod er Attac modstander af den globalisering, som finanskapitalen og en række globale organisationer står for: “.. modstanden mod neoliberal politik er koncentreret om forskellige mål, og forskellige lande og regioner i verden har ofte ikke de samme prioriteringer: IMF strukturtilpasnings planer, byrden af offentlig og privat gæld, internationale aftaler som NAFTA eller MAI, WTO, ulige udveksling mellem Nord og Syd, osv.” Det kan vel ikke tolkes på anden måde end at IMF, WTO og NAFTA ses som organer for neoliberal politik (?? taler etc om at disse organisationer er ‘politburoer’). Som Susan George sagde til Information (20/12): “Attac er ikke imod globalisering, men imod den nyliberale kapitalistiske udvikling. Vi ønsker et stærkere internationalt demokrati, der kan styre markedet”.
Det andet dokument hedder ‘Platform for den internationale bevægelse ATTAC’, hvis indhold kan sammenfattes således:
– finansiel gobalisering underminerer demokratiet, øger kapitalindkomster på bekostning af løn og skaber øget fattigdom,
– fattige lande rammes af IMF’s strukturreformer, af gælden til finanskapitalen, af høje renter og ukontrollerede privatiseringer (privatiseringer er jo et standard IMF-krav, min bemærkning),
– neoliberalismen undergraver de sociale rettigheder (der tales ikke om meneskerettigheder), ikke mindst gennem privatisering af pensionsordninger privatiseres og generelt nedbrydes solidariteten; arbejdernes vilkår forringes,
– OECD med dets MAI-projekt (senere strandet) og USA’s og EU’s ‘korstog’ for frihandel ses som led i det neoliberale projekt,
– forslag om Tobin-skat,
– Attac vil modarbejde “afgivelse af national suverænitet under påskud af investorers og købmænds ‘rettigheder'”.
Hvis jeg ellers kan læse indenad betyder dette, at Attac ikke er begrænset til et krav om Tobin-skat, men er en international bevægelse, hvis sigte er at bekæmpe neoliberalismen. Og videre at IMF, WTO og NAFTA – og vel også OECD – ses som som det organiseserede politiske udtryk for finanskapitalens hærgen; læg her også mærke til Attac-præsidenten, B.Cassen’s, karakteristik af disse organisationer og hans tale om ‘politburoer’. Derimod tages der ikke stilling til hvordan WTO, IMF etc. skal bekæmpes, og her kan man naturligvis mene at dette bedst sker indefra, på muldvarpevis. Men så vidt jeg kan se, er Margrethe Auken’s og Morten Emil Hansen’s mere positive syn på WTO (en anvendelig ramme) i modstrid med Attac’s grundlag; her er de måske blevet lidt vildledt af Bjarke Møller’s ‘vinkling’ af historien.
Modstanderen er altså neoliberalismen. Der kan naturligvis være lidt forskellige definitioner af denne størrelser, men det almindelige er vel hermed at forstå den strømning, der opstod i 70erne, og som går ind for at give mere magt til markedet ved at trænge staten tilbage; dette sidste sker ved at deregulere – liberalisere – varehandel og kapitalbevægelser og ved at privatisere statsaktiviteter. Dette program er i store træk idag blevet virkeliggjort. Og det er det, som Attac er imod; her påpeger de rigtigt at hvis staten er demokratisk betyder ‘mindre stat’ mindre demokrati, altså en undergravelse af demokratiet.
Jeg kan selv fuldt ud tilslutte mig dette grundlag.
Det vil blive en stor og spændende opgave sammen med ligesindede at udforme et modspil til den neoliberale politik, som både regering og de borgerlige partier har forfulgt i mange år med privatisering, udlicitering, liberalisering af kapitalmarkederne samt støtte til WTO og IMF. Opgaven er at rejse en folkebevægelse i stil med fredsbevægelsen for 20 år siden, med aktioner, demonstrationer (og de skal være ikke-voldelige!) og diskussioner. Og ikke mindst: At komme med konstruktive alternativer, der kan pege hen mod en helt anden verden end den vi nu lever i.
Lad være at misforstå dette. Jeg finder at Margrethe Auken og ligesindede har synspunkter, som i høj grad er værd at diskutere; ingen siger at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved Attac’s idéer og strategi. Jeg har kun én pointe med dette indlæg: At der er en afgørende modsætning mellem Margrethe’s synspunkter og Attac’s. Vi må som sagt undgå falsk varebetegnelse. Men måske har jeg misforstået dig, Margrethe?