Grækenland igen, igen

Der har ikke været mange kommentarer fra den danske venstrefløj til den græske situation efter Syriza’s seneste udspil. Jeg tror, vi alle er forvirrede og splittede. Selv svinger jeg mellem to fortællinger:

1) Mareridtstolkningen er, at mens grækerne sagde OXI i søndags, sagde Tsipra JA et par dage efter. Sådan er det unægteligt. På papiret. Ligegyldigt hvordan udkommet bliver – Grexit eller ej – er Syriza og – næsten værre – demokratiet kompromiteret. Man spørger, får det ønskede svar – og gør derefter det modsatte. Hvad skulle den folkeafstemning til for? Det minder uhyggeligt om aktuelle danske tilstande, hvor politikere – you know who – gør præcis det modsatte af, hvad de sagde før valget. Men grækerne har tilsyneladende en engleagtig forståelse for at blive røvrendt, for det fleste af søndagens OXI-sigere støtter Tsipras udspil. En videre del af mareridtet er at Syriza splittes; omkring 17 af deres parlamentsmedlemmer stemte nej, blankt eller var ikke til stede. Dermed var regeringen afhængig af den borgerlige opposition for at få parlamentets accept. Den naturlige konsekvens er en samlingsregering med de borgerlige. Alt i alt: Farvel til et venstrealternativ, og indordning under den europæiske nedskæringspolitik.

2) Når jeg prikker mig i armen, vågner jeg desværre ikke helt op af mareridtet, men ser dog et alternativt scenarium. Om ikke af andre grunde, så fordi jeg ikke kan få mig til at tro, at gamle marxister i Syriza totalt kan opgive ævret.
Det første er at Grækerne tidligere sagde OXI til nogle krav, der ville have givet dem en forlængelse af den anden bailout; det er vist 7 mia Euro. Nu tilbyder de stort set det samme for at få en ny, tredje bailout på først 53 mia, senere vist forhøjet til godt 70 mia. Fra den vinkel er det måske kritisabelt, men ingen kapitulation.
Desuden er jeg enig med Schaüble: Syriza er ikke til at stole på. I den asymmetriske krigsførelse med Trojkaen, bruger den svage part svigefuldhed som våben; det græske forslag er løfter, ikke handling – og handlingerne trække i langdrag. Sandheden er vel at der i de sidste 5 måneder ikke er sket meget i praksis, hverken i form af nedskæringer eller i form af social genopretning.
Hvorfor? Hvorfor udskyde pinen, når nu ECB skærper likviditetsproblemerne dag for dag? Fordi grækernes eneste chance er en splittelse i Trojkaen, jo mere man nærmer sig Grexit: Trojkaen har stedse sagt at en Grexit skam ikke er noget problem for Euroen, fordi Grækenland er en lille økonomi osv. Den analyse er Obama, IMF, Frankrig og Tusk åbenbart uenig i, for hvorfor skulle de ellers 2 minutter i 12 sige det indlysende, nemlig at Trojkaen også må give noget, nemlig lettelse af den gæld, som alle véd er ‘unsustainable’? Måske er Schaüble ikke nervøs for Grexit, men det er disse fire.
Er denne nervekrig Syriza’s dybere pointe? Grækenlands eneste chance? Og trækkes Syriza’s tilbud tilbage, hvis man ikke får gældslettelse? Hvis ja, har Syriza ikke kapituleret.

I skrivende stund ser det ud til at finansministrene vil stille yderligere krav, og at Schaüble vil maneuvrere i retning af Grexit, fordi han ikke tror på at grækerne vil implementere. Et lækket papir fra det tyske finansministerium taler om to muligheder: a) at grækerne smides ud af Euroen i fem år (hvilket de fleste økonomer siger er teknisk absurd), eller b) at Trojkaen får sikkerhed i græske realværdier (pantsættelse af Akropolis?), hvilket bringer os tilbage til min forfader Niels Ebbesen, der jo ’slog’ den ‘kullede greve’, dvs. Danmarks holstenske kreditorer, som det meste af landet var pantsat til.
Videre rapporteres Finland under alle omstændigheder at ville sige nej til den græske ansøgning, grundet krav fra de Sande Finner, der er medlem af regeringen. Ét land kan faktisk vælte spillet, men kan de virkelig i praksis?
Der er ingen rapporter om at Frankrig (og Italien) har rejst deres stemme for et kompromis med grækerne, altså gældseftergivelse. Frankrig er økonomisk svag, og har næppe styrke til at følge op på deres retorik. Hollande er jo berømt for altid at falde ned. Forvent ikke noget fra den siden, men der er jo stadig USA og IMF (stort set det samme); og her på det allersidste har Putin lidt gådefuldt sagt, at USA’s enorme gæld er et større problem end Grækenlands, og at Rusland har de finansielle midler til at støtte ‘partnere’.
Det sidste er at der ikke kommer nogen afgørelse i aften, men at bolden sparkes videre til EU mødet i morgen. Eller til Euro-møder næste uge. Da grækerne for en halv snes dage side ikke betalte IMF sagde man, at dette var ‘the end of the world’, nu ville grækerne blive kastet ud af ethvert godt selskab, men dagen kom og gik uden at jorden gik under. Og så blev det søndag – i morgen – der var allersidste chance, men …

Under alle omstændigheder: Syriza synes at have begået den helt utilgivelige fejl ikke at have en plan B, altså forberedelser til en evt. udsmidning af Euroen og indførelse af egen valuta.
Varoufakis har skrevet en skarp og meget læseværdi analyse af hele forløbet, i følge hvilken Shaüble og ECB hele tiden har arbejdet på Grexit. Hvad han ikke forklarer er, hvorfor Grækenland så ikke har forberedt sig på den eventualitet, men endog annonceret vidt og bredt at det slet ikke kan lade sig gøre, at de gamle plader til trykning af drakmer forlængst er destrueret osv (jeg er sikker på at en af læserne her kan lave sådan en plade på en uges tid). Det er som en (gul) fagforening, der går til lønforhandlinger efter først at have erklæret at man under ingen omstændigheder vil strejke.
Det er manglen på en Plan B, der er grunden til at alternativet til Euroen i øjeblikket er totalt økonomisk kaos.

1) Papiret fra Schaüble (tyske finansministerium) kan findes her:http://www.theguardian.com/…/greek-debt-crisis-eurozone-cre…
Det er dateret 10.juli, og det er kun et ‘papir’. Schaüble har ikke villet kommentere, altså heller ikke tage afstand. Det er utroligt. 50 mia Euro i græske realværdier overført til en mig ukendt fond i Luxembourg, med henblik på privatisering! Man tror ikke sine egne øjne.

2) Vaorufakis kritiske artikel: http://www.theguardian.com/…/germany-greek-pain-debt-relief…

Allersidste: Italienerne har nu sagt til tyskerne, at de må stoppe med at ydmyge grækerne. Og at tyskerne i morgen skal sørge for en aftale. Er sammenholdet blandt Euro-landene ved at krakelere?

Finance ministers are discussing latest Greek proposals after Alexis Tsipras receives backing from his MPs
THEGUARDIAN.COM|AF GRAEME WEARDEN
Dette indlæg blev udgivet i Andre lande, udenrigspolitik, krig, Debat om Europa og EU, Den økonomiske krise og tagget , , . Bogmærk permalinket.